Den aktive bønspraksis

Den aktive bønspraksis


Den aktive bøn - en aspiration hentet fra Skriften for os i dagligdagen - er kort, normalt seks til tolv stavelser. Ordsproget om stavelser er synkroniseret med ens hjerteslag. Mens nogle mennesker kan lide at bruge en række forskellige forhåbninger til dette formål, er det lettere at arbejde en enkelt aspiration ind i underbevidstheden. Den store fordel ved denne praksis er, at den til sidst bliver et "bånd", der ligner de "bånd", der ledsager ens forstyrrende følelser. Når dette sker, har aspirationen den bemærkelsesværdige effekt, at den sletter de gamle bånd, hvilket giver en neutral zone, hvor sund fornuft eller Guds Ånd kan foreslå, hvad der bør gøres.

Den aktive bøn skal gentages igen og igen i frie øjeblikke for at arbejde den ind i underbevidstheden. De gamle bånd blev bygget op gennem gentagne handlinger. Et nyt bånd kan etableres på samme måde. Det kan tage et år at etablere ens aktive bøn i underbevidstheden. Det vil så opstå spontant. Man kan vågne op og sige det, eller det kan ledsage ens drømme.

Udfør denne praksis uden angst, hastværk eller overdreven indsats. Bebrejde ikke dig selv for at glemme at sige det nogle dage; bare start op igen. Det bør ikke gentages, når dit sind er optaget af andre ting såsom samtale, studier eller arbejde, der kræver koncentration.

Eksempler på den aktive bøn:

O Herre, kom mig til hjælp. 

O Gud, skynd dig at hjælpe mig. 

Hellige Maria, Guds Moder. 

Åbn mit hjerte for din kærlighed. 

Herre, jeg giver mig selv til dig. 

Min Herre og min Gud. 

Ikke min vilje, men din ske. 

Kom dit rige. Din vilje ske. 

Vores hjælp er i Herrens navn. 

Herre, gør med mig, hvad du vil. 

Tal Herre, din tjener lytter.

Uddrag fra Thomas Keatings, Åbent sind, åbent hjerte